• Analytiker ser grøn børsdag for Vestas efter ændringer i amerikansk lov

    المصدر: BDK Finans / 01 يوليو 2025 23:54:01   America/Los_Angeles

    Ændringer i et amerikansk lovforslag giver bedre vilkår for vindindustrien end det tidligere udkast. Derfor forventer Jacob Pedersen, som er aktieanalysechef i Sydbank, at den danske vindmølleproducent Vestas får en grøn børsdag onsdag. I en analyse skriver han, at lovforslaget, som er blevet vedtaget i Senatet i USA tirsdag, kan sikre muligheden for et stærkt amerikansk marked for landvind også efter 2027. - Det vedtagne forslag afsporer ikke industrien i samme grad som den tidligere tekst, men det repræsenterer trods alt alligevel en forringelse fra de nugældende regler i Inflation Reduction Act, skriver Jacob Pedersen. Inden lovpakken kan sendes til underskrift på præsident Trumps bord, skal den sendes til endnu en behandling i Repræsentanternes Hus. Mandag faldt Vestas otte procent, efter at et udkast til lovpakken var stemt igennem i en indledende afstemning i Senatet. Ifølge Jacob Pedersen er den vigtigste ændring, at det ikke længere er et krav i lovforslaget, at vindprojekter skal være "placed in service" senest ved udgangen af 2027 for at få del i den amerikanske støtteordning PTC. - Dermed kan Vestas-kunderne påbegynde projekter i det kommende år uden at blive tidspresset af, at de skal være afsluttet inden udgangen af 2027, skriver han. /ritzau/ https://www.berlingske.dk/business/analytiker-ser-groen-boersdag-for-vestas-efter-aendringer-i-amerikansk
شارك على،